| |    | INSTRUKTIONS BOG I LIVREDNING af Palle Aagaard, Steen P. G. Jørgensen, Lillan Madsen og Calle Tøtrup 144 sider - heraf 32 sider i 4-farvertryk -180 illustrationer. ROAS 2003 (4.udgave). ISBN 87 87350 79 3 (hft.) Pris: 175,- kr. "Instruktionsbog i Livredning" er fortsat grundbog på alle livredderkurser i Danmark. Denne 4. udgave er ændret væsentligt i forhold til den tidligere udgave - og sidetallet er udvidet til 144. Der er udskiftet og tilføjet en række illustrationer (bl.a er der 32 sider, hvori der indgår 4-farve-fotos). " Trinvis førstehjælp" er gennemgribende revideret. (Bemærk: Der henvises til forsiden på vores hjemmeside, hvor de nyeste guidelines kan udprintes gratis i relation til s. 36 - 51). Hjertemassage, der bør være "en folkesag" - indgår naturligt som en væsentlig del af prøvetagningen for kommende bassin- og livredderprøver, ligesom anvendelse af defibrillator indgår i beskrivelsen af de naturlige hjælpemidler. Der er tilføjet et afsnit om den nye erhvervslivredderprøve - ligesom kystlivredning præsenteres. Bogen har et markant stikordsregister, en vigtig ordforklaringsliste, en omfattende litteratur-og www-adresseliste, og er i det hele taget i høj grad fortsat en opslagsbog for alle, der bør have interesse for livredning i forbindelse med alle former for vandaktivitet. | |